For at udskrive skal HP-blækpatronerne fungere korrekt med nok blæk i blækpatronerne, papiret skal ligge korrekt, og printeren skal have de korrekte indstillinger. Udskriftsindstillinger gælder ikke for kopiering eller scanning.
Tips vedrørende blæk
Brug originale HP-blækpatroner.
Både den sorte og den trefarvede blækpatron skal være installeret.
Se Udskiftning af blækpatronerne for at få flere oplysninger.
Kontrollér de forventede blækniveauer i blækpatronerne, så du er sikker på, der er nok blæk.
Se Kontrol af de anslåede blækniveauer for at få flere oplysninger.
Hvis udskriftskvaliteten ikke er acceptabel, kan du se yderligere oplysninger i Forbedring af udskriftskvaliteten.
Sluk altid printeren ved hjælp af knappen Til, så printeren får mulighed for at beskytte dyserne.
Tips til ilægning af papir
Læg en hel stak papir i, ikke bare en enkelt side. Alt papiret i stakken skal have samme størrelse og være af samme type for at undgå et papirstop.
Læg papiret i, så den side, der skal udskrives på, vender nedad.
Kontrollér, at papir, der er lagt i papirbakken, ligger fladt uden bøjede eller iturevne kanter.
Juster papirbreddestyret i papirbakken, så det ligger tæt op ad papiret. Papirbreddestyret må ikke bøje papiret i papirbakken.
Se Ilægning af papir for at få flere oplysninger.
Tips til printerindstillinger
Hvis du vil ændre standard udskriftsindstillinger, skal du klikke på Udskriv, scan og fax og derefter klikke på Angiv præferencer i printersoftwaren.
Gør et af følgende, afhængigt af dit operativsystem, for at åbne printersoftware:
Windows 8: Gå til skærmen Start, højreklik på et tomt område på skærmen, og klik på Alle apps på apps-bjælken, og klik derefter på ikonet med printerens navn.
Windows 7, >Windows Vista> og Windows XP: Gå til computerens skrivebord, klik på Start, vælg Alle programmer, klik på HP, klik på HP Officejet 4630 series, og klik derefter på HP Officejet 4630 series.
Hvis du vil vælge det antal sider til udskrivning pr. ark, skal du på fanen Layout vælge den relevante indstilling på rullelisten Sider pr. ark.
Hvis du ønsker at ændre sideretningen, skal du indstille den i programmets grænseflade.
Hvis du vil få vist flere udskrivningsindstillinger, skal du på fanen Layout eller Papir/kvalitet klikke på knappen Avanceret for at åbne dialogboksen Avancerede indstillinger.
Udskrivning i gråtoner: Giver dig mulighed for at udskrive et sort/hvidt dokument kun med sort blæk. Markér Kun sort blæk, og klik derefter på knappen OK.
Udskrivning uden rammer: Vælg denne funktion for at udskrive fotoer uden rammer. Ikke alle medietyper understøtter denne funktion. Du vil se et alarmikon ved siden af indstillingen, hvis den valgte medietype på rullelisten Medie ikke understøtter den.
Bevar layout: Denne funktion virker kun med dupleksudskrivning. Hvis billedet er større end det printbare område, skal du vælge denne funktion for at skalere sidens indhold, så det passer inden for de snævrere rammer, og ekstra sider ikke bliver oprettet.
HP Real Life Technologies (HP Real Life-teknologier): Denne funktion gør billeder og diagrammer jævnere og skarpere, som giver forbedret udskriftskvalitet.
Folder: Giver dig mulighed for at udskrive et dokument med flere sider som en folder. Den anbringer to sider på hver side af et ark, som derefter kan foldes som en folder, som er halvt så stor som papiret. Vælg en indbindingsmetode på rullelisten, og klik derefter på OK.
Venstre indbinding af folder: Indbindingssiden vises på venstre side, efter den er blevet foldet som en folder. Vælg denne indstilling, hvis din læsevane er fra venstre mod højre.
Højre indbinding af folder: Indbindingssiden vises på højre side, efter den er blevet foldet som en folder. Vælg denne indstilling, hvis din læsevane er fra højre mod venstre.
Bemærk!
Eksemplet på fanen Layout kan ikke afspejle, hvad du vælger på rullelisten Folder.
Opsætning af sider pr. ark: Hjælper dig med at angive sidernes rækkefølge, hvis du udskriver et dokument på mere end to sider pr. ark.
Bemærk!
Eksemplet på fanen Layout kan ikke afspejle, hvad du vælger på rullelisten Opsætning af sider pr. ark.
Du kan brug en brugertilpasset udskrivningsgenvej for at spare tid. En brugertilpasset udskrivningsgenvej gemmer indstillingsværdierne, som er relevante til en bestemte jobtype, således at du kan angive alle indstillinger med et enkelt klik. Hvis du vil bruge den, skal du gå til fanen Udskrivningsgenvej og vælge en brugertilpasset udskrivningsgenvej, og derefter skal du klikke på OK.
Hvis du vil tilføje en brugertilpasset udskrivningsgenvej, skal du, efter at indstillinger på fanen Layout eller Papir/kvalitet angives, klikke på fanen Brugertilpasset udskrivningsgenvej, og derefter skal du klikke på Gem som og indtaste et navn. Klik derefter på OK.
Hvis du vil slette en brugertilpasset udskrivningsgenvej, skal du vælge den og klikke på Slet.
Bemærk!
Du kan ikke slette de forudindstillede udskrivningsgenveje.
Bemærkning
Originale HP-blækpatroner er udviklet og testet sammen med HP-printere og -papir, så du får det bedst mulige resultat hver gang.
Bemærk!
HP kan ikke garantere hverken kvalitet eller driftssikkerhed i forbindelse med forbrugsvarer fra andre producenter. Service eller reparation, som skyldes brug af forbrugsvarer fra andre producenter, er ikke omfattet af garantien.
Gå til www.hp.com/go/anticounterfeit, hvis du mener, du har købt originale HP-blækpatroner.
Advarsler og indikatorer vedrørende blækniveau er kun estimater.
Bemærk!
Når du får en meddelelse om lavt blækniveau, bør du sørge for at skaffe en ny blækpatron, så den ligger klar. Du behøver ikke udskifte blækpatronerne, før udskriftskvaliteten ikke er tilfredsstillende.
Softwareindstillinger valgt i printerdriveren gælder kun for udskrivning, og ikke for kopiering eller scanning.
Du kan udskrive dokumenter på begge sider af papiret.